Gospelworkshop
Mere end fællessang
Gospelworkshop med energi, nærvær og fællesskab
En gospelworkshop er ikke bare sang i fællesskab. Det er en oplevelse, hvor energi opstår i rummet, hvor grin bryder isen, og fællesskabet bliver mærkbart fra første tone.
Jeg tilbyder gospelworkshops til virksomheder, offentlige institutioner, kirker, skoler og arrangementer, hvor ønsket ikke blot er underholdning – men en levende, samlende og sjov oplevelse.
Uanset om deltagerne har sunget før eller ej, bliver de en del af helheden. Det handler ikke om tidligere musikalsk erfaring eller om om man synger perfekt. Det handler om at synge sammen.
Det er lige så sjovt, som det ser ud!


Gospelworkshop er for alle
En engagerende og menneskelig tilgang til gospel
Jeg lever af at formidle gospel til børn, unge og voksne gennem workshops og events, og jeg brænder for at skabe rum, hvor mennesker mødes i musikken og fællesskabet for at skabe noget der større end dem selv. Noget der bliver til mere end man lige troede.
- Et trygt fællesskab fra start
- Masser af humor, energi og nærvær
- Læring gennem oplevelse og deltagelse
- Plads til både grin og fordybelse
Gennem humor, klaver og en engagerende undervisningsform bliver deltagerne hurtigt en aktiv del af musikken. Selv dem, der normalt ikke synger, oplever, at de tør være med – og at fællesskabet løfter oplevelsen. En gospelworkshop hos mig er derfor ikke kun musikalsk – den er også social, motiverende og samlende.
Jeres muligheder for gospel oplevelser og workshops
Morgensang (30–45 min.)
En energifyldt og fællesskabende start på dagen, hvor deltagerne bliver samlet gennem sang og musik.Morgensang med gospel skaber en positiv stemning fra morgenstunden og giver energi, nærvær og et fælles udgangspunkt for resten af dagen. Perfekt til konferencer, kursusdage og arbejdspladser, der ønsker en inspirerende begyndelse.
Gospel workshop (2–3 timer)
Gospel teambuilding (½–1 dag)
Events & særlige lejligheder
Længere gospelforløb
Om gospel musik
– oprindelse, historie og betydning
Gospel har rødder i de afroamerikanske kirketraditioner i USA og udspringer af spirituals og work songs, som blev sunget af slaver i 1700- og 1800-tallet. Sangene var ikke kun musik – de var håb, modstandskraft og fællesskab i en svær virkelighed.
Ordet “gospel” betyder egentlig “det gode budskab”, og musikken blev et stærkt udtryk for tro, livskraft og menneskelig styrke. Med tiden udviklede genren sig gennem kirker, kor og solister og blev i det 20. århundrede en central del af både kirkelig og rytmisk musik.
Kendetegn ved gospel er:
- Call-and-response (dialog mellem leder og gruppe)
- Gentagelser, der inviterer alle med
- Kropslig rytme og energielse
- Følelsesmæssigt nærvær og autenticitet
- Et stærkt fokus på fællesskab
I dag synges gospel over hele verden – ikke kun i kirker, men også i koncertsale, skoler og virksomheder. Netop fordi genren er inkluderende, direkte og menneskelig, fungerer den særligt stærkt i workshops og fælles oplevelser.


Hvorfor virker en gospelworkshop så stærkt ?
Musikken aktiverer både krop, stemme og følelser, og derfor bliver oplevelsen ikke kun intellektuel – den bliver sanselig, nærværende og social. Deltagerne mærker hinanden, lytter til hinanden og løfter i fællesskab helheden frem.
Gospel rummer på én gang glæde, energi, fordybelse, nærvær og fællesskab. Det er netop denne kombination, der gør, at en gospelworkshop ikke blot opleves som et programpunkt, men som en stærk og mindeværdig fælles oplevelse.


